Giclée Print - i korthed

 

Giclée kommer af det franske ord for dyse, la cicleur og af verbet gicler, at sprøjte og det er brugt første gang af franskmanden Jack Duganne i 1991 i USA, hos Nash Editions Fine Art Print Makers i Californien, hvor Duganne manglede et udtryk for de nye kunstnere, der tegnede og malede på computere og printede det som kvalitets inkjet print.

 

I dag er Giclée, der udtales "zhee-clay", udtrykket for et digitalt print enten af et digitaliseret billede eller et billede skabt direkte på computeren. Det refererer normalt til et nummereret print eller et unika print, printet på papir af arkivkvalitet med fuldpigmenteret blæk der er uv-stabilt.

 

For at sikre den højeste kvalitet og holdbarhed har "Fine Art Trade Guild" valgt at bruge "ISO 105-B" skalaen og med baggrund i den defineret at et Giclée print skal printes på materiale af arkivkvalitet med en gramvægt over 250g og en holdbarheds grad på 6 eller højere på "ISO 105-B" skalaen.

 

Hahnemühle

For at opnå den højeste print kvalitet og arkivholdbarhed anvender vi Hahnemühle papirer, en beskrivelse af de papirtyper vi anbefaler kan ses nedenfor.

Vi har ingen standardstørrelser på Giclée print, bare den korte side på et print er 110 cm. eller der under og længden ikke overstiger 12 meter, så priseksemplerne er for at give en indikation af prisen for nogle størrelser der er meget brugt.

Photo Rag 308 smooth

 

Et 308 grams 100% bomuldspapir, naturligt hvidt med en meget ensartet og jævn overfladestruktur. Papiret er helt syreneutralt og overholder med garanti alle standarder for arkivholdbarhed.

Dette papir er oplagt til Giclée print med et stort farveomfang, short/hvid eller den enkle streg. Printresultatet på papiret er ofte, så man får den fulde fornemmelse af overfladen fra originalen.

Papiret har Hahnemühles usynlige overfladebehandling, der mindsker trækpapireffekten, så printet står med optimal randskarphed. Den jævne struktur i papiret øger fornemmelsen af dybden i printet og den naturlige hvidhed giver det rolige udtryk, som ikke "stjæler" billedet fra det kunstværk, der er printet på det.

 

Priseksempler:    30x40 cm. Kr. 158   -   40x60 cm. Kr. 252   -   50x70 cm. Kr. 408   -   100x150 cm. Kr. 1541

William Turner 310

 

Et 310 grams 100% bomuldspapir, naturligt hvidt med den typiske overfladestruktur fra akvarel papir. Papiret er helt syreneutralt og overholder med garanti alle standarder for arkivholdbarhed.

Dette papir er oplagt til Giclée print med et stort farveomfang, short/hvid eller den enkle streg. Overfladen er perfekt til reproduktion af akvarel eller for at få et råt udtryk, der giver en nærmest tre-dimentionel opfattelse af det printede.

Papiret har Hahnemühles usynlige overfladebehandling, der mindsker trækpapireffekten, så printet står med optimal randskarphed. Den kraftige struktur i papiret øger fornemmelsen af dybden i printet og den naturlige hvidhed giver det rolige udtryk, som ikke "stjæler" billedet fra det kunstværk, der er printet på det.

 

Priseksempler:    30x40 cm. Kr. 158   -   40x60 cm. Kr. 252   -   50x70 cm. Kr. 408   -   100x150 cm. Kr. 1541

Daguerre Canvas 400

 

Et 400 grams bomuldslærred der er forstærket med polyester, naturligt hvidt med den typiske overfladestruktur fra mellemfint lærred. Lærredet er helt syreneutralt og overholder med garanti alle standarder for arkivholdbarhed.

Dette lærred er oplagt til Giclée print med et stort farveomfang eller short/hvid med stor tonalitet. Overfladen er perfekt til reproduktion af malerier eller for at få et råt udtryk, der giver en nærmest tre-dimentionel opfattelse af det printede.

Lærredet har Hahnemühles usynlige overfladebehandling, der mindsker trækpapireffekten, så printet står med optimal randskarphed. Den mellemkraftige struktur i lærredet øger fornemmelsen af dybden i printet og den naturlige hvidhed giver et roligt udtryk, som ikke "stjæler" billedet fra det kunstværk, der er printet på det. Der kan efterfølgende males med akrylfarver oven på det printede, hvilket giver en masse muligheder, opspændes på blindramme som alm. lærred.